NATURVIDENSKABELIGT SELSKAB PÅ FYN
Onsdag 18. februar 2004 kl. 19.30 på Syddansk Universitet i Odense , auditorium U100.
Lektor Brian Vinter, 

Institut for Matematik og Datalogi, Syddansk Universitet og direktør for Nordic DataGRID Facility

The Grid - Internettets afløser


For omtrent 10 år siden blev 'Internet' en del af de fleste danskeres ordforråd, og er siden blevet en del af de fleste danskeres hverdag. Nu banker næste generation af Internet på døren; systemet kaldes 'The Grid'.
'The Grid' er opkaldt i analogi til det almindelige elektricitetsnet.
Ideen bag 'The Grid' er at gøre tilgangen til informationsresurser lige så simpel som tilgangen til elektricitet. 

Som forbruger interesserer vi os sjældent for hvem der sælger os strøm, og hvor den kommer fra.
Elektricitetsbrugere interesserer sig primært for, at leverancen er stabil - og billig. 

'The Grid' skal muliggøre tilgangen til alle tænkelige former for informationsresurser. 

I modsætning til dagens Internet, der begrænser anvendelsen til faktiske informationer, skal 'The Grid' give os tilgang til programmer, regnekraft, lager, måleinstrumenter og meget andet. 

Det ultimative mål med 'The Grid' er, at betragte alle computere og deres tilbehør som en stor computer. 

De datalogiske udfordringer i dette er meget store, og vi vil i foredraget komme ind på, de mange problemer vi står overfor, og hvordan disse forventes løst. Herunder specielt hvad danske forskere arbejder med, da mange af deres løsninger er mere ambitiøse end forskningen i de lande, vi ellers sammenligner os med. 

Vi vil også komme ind på de fundamentale problemer som ikke kan løses, men måske forbigås; f.eks. det faktum at lyset bevæger sig så forfærdeligt langsomt!

 

Link til Brian Vinters hjemmeside

 

En af de talrige websider om grid computing

Endnu én...

Og en til!

 

Danmarks hurtigste computer er placeret dels på SDU i Odense, dels på DTU i Lyngby

En link om Brian Vinter og Supercomputeren

Til forsiden  Næste foredrag   Hvor holdes foredraget?
NATURVIDENSKABELIGT SELSKAB PÅ FYN 

Formand: Bjarne Toft. Tlf. privat 66 13 00 30. Tlf. arbejde 65 50 23 23 .
Webmaster: Ole Sørensen    Siden opdateret 1. februar 2004.