NATURVIDENSKABELIGT
SELSKAB PÅ FYN
Onsdag
25. oktober 2000 kl. 19.30 på Odense Universitet,
auditorium U45.
Lektor, Ph.D. Klaus Mølmer,
Aarhus
Universitet:
Kvante-informatik
Det er i de sidste par årtier blevet teknisk muligt at styre
enkelte isolerede atomers bevægelse og indre dynamik og at preparere
og detektere lys med kun enkelte lyskvanter. Disse mikroskopiske systemer
kan kun beskrives korrekt med kvanteteorien, og opfindsomt udtænkte
eksperimenter har kunnet bekræfte en række af kvanteteoriens
meget usædvanlige forudsigelser. Bl.a. har nogle af de såkaldte
tankeeksperimenter, der opstod i Niels Bohrs og Albert Einsteins
berømte diskussioner om kvanteteoriens fortolkning, kunnet udføres
i praksis.
Med evnen til at styre systemer, hvis dynamik unddrager sig
en klassisk beskrivelse, får vi adgang til helt nye "kvanteteknologier".
Foredraget vil give en præsentation af en sådan lovende teknologi:
kvanteinformatik. Til kvanteinformatikkens mest revolutionerende muligheder
hører kvantekryptering, der kan sikre 100 % fortrolig datatransmission,
og kvantecomputere, der "nemt" kan løse problemer, som umuligt kan
løses på konventionelle computere.
Udvalgte links:
Center for KvanteInformatik
Klaus Mølmers foredrag i Foreningen april
2000
Til forsiden Næste
foredrag
NATURVIDENSKABELIGT
SELSKAB PÅ FYN Formand: Vibeke Dorch Lauritsen.
Tlf. 66 14 50 36.
Webmaster: Ole Sørensen
Siden opdateret 27.august 2000.