Foredrag ved astrofysikeren HOLGER PEDERSEN, Astronomisk Observatorium, Københavns Universitet.

Stjernerne er foranderlige - set i det rette lys
Ved betragtning af stjernehimlen med det blotte øje får man indtryk af stor uforanderlighed.
På nær planeternes evige vandren skal der betydelig omhu til, før man lægger mærke til enkelte variable stjerner. Algol er nok det bedst kendte eksempel.
Men ved brug af kikkerter og andre instrumenter er det nu bevist at mange himmelobjekter varierer ganske meget. Det gælder i særdeleshed, hvis observationerne udføres, ikke i synligt lys, men ved højere energier som røntgen- og gammastråling.
Her er uforanderlighed faktisk undtagelsen.
Røntgen- og gammastråling fra astronomiske kilder kan kun observeres med specielle instrumenter, og fortrinsvis fra rumfartøjer. At der overhovedet er noget at måle, udover måske Solen, var noget af en overraskelse, da de første observationer blev gjort i1960-erne.

Spionsatellitter finder gammaglimt
 Nok den største opdagelse kom i årene 1967-1973, da amerikanske spionsatellitter opfangede nogle sekund-korte glimt af gamma-stråling. Glimtene kom hverken fra russiske kernevåbeneksplosioner, fra Solen, Månen eller fra andre kilder i Solsystemet.
Præcis hvor fjerne begivenhederne var, skulle forblive et mysterium frem til 1997.
Kilderne opstår og svinder uden nogen forudsigelighed. Hyppigheden er ca. 800 pr. år, og de ses hele tiden fra nye retninger. På grund af deres korte varighed - typisk 20 sekunder, men nogle er kortere end 0,1 sekund - og ders ret dårligt bestemte positioner, er det meget vanskeligt at anstille samtidige målinger med andre typer kikkerter.

Gennembruddet
Men den 28. februar 1997 lykkedes det alligevel at rette en røntgen-satellit ind i den retning, hvor der kort forud var målt et gammaglimt.
Satellitten Beppo-SAX, som er et hollandsk-italiensk samarbejde, fandt en ny røntgenkilde, som i løbet af få timer svandt bort.
Det gav dog mulighed for at bestemme positionen så godt at store kikkerter på Jorden kunne være med, og de så en svag kilde (20. størrelsesklasse), som hurtigt klingede af.
Denne iagttagelse blev gjort af den hollandske astronom Jan van Paradijs, som hermed havde givet nøglen til forståelsen af gammaglimtets fysik. For med en kendt optisk "genpart" kan hele den klassiske astronomis teknik bringes i anvendelse. Specielt blev det muligt at bestemme afstand ved brug af spektroskopi.

Kraftige signaler fra det unge Univers
Hverken kilden fra 28. februar 1997 eller flere af de nu kendte ca. 14 optiske kilder hører hjemme i Mælkevejen, men snarere i Universets ydre dele.
Da glimtene blev udsendt, var Universets alder mindre end en tredjedel af den nuværende.
Det betyder at energiudsendelsen er gigantisk, langt større end fra supernovaer.
En ny sensation kom 23. januar 1999, da man fra USA fangede et optisk glimt, så klart som 9. størrelsesklasse. Altså i princippet synligt i en prismekikkert.
I flere minutter var det Universets klareste objekt.
Kolliderende neutronstjerner, og neutronstjerner, som falder ind i sorte huller er nogle af de mest populære modeller, men det er ikke sikkert, at de kan afgive nok energi. Specielt fordi ingen ved om den stråling vi modtager er udsendt retningsbestemt (som fra en lommelygte) eller ligeligt i alle retninger (som f.eks. fra Solen).

Dansk satellitprojekt med lovende perspektiv
Der er mange ideer til, hvordan vi skal komme videre. Mest tiltro er der nok til en forbedring af observationsteknikken, så kikkerter rundt om på Jorden observerer automatisk under kommando fra et netværk af satellitter. Det danske satellitprojekt Ballerina er et af de mest lovende, og med automatiske observationer fra ESO's VLT er der håb om ny viden. Men måske opklarer vi aldrig mysteriet om gammaglimt.

Alle interessserede er velkomne til foredraget.

Udvalgte links om gamma-glimt:
Link til foredragsholderens hjemmeside  Dansk rumforskningsinstitut    Nyhedsbrev om Gammaglimt 27.1.99 fra Rummet.dk
Link til graf af gammaglimt 23.1.99
Retur til forside     Til toppen af siden

NATURVIDENSKABELIGT SELSKAB PÅ FYN 
Formand: Vibeke Dorch Lauritsen. Tlf. 66 14 50 36. Webmaster: Ole Sørensen     Siden opdateret 9.10.99